Om alkohol og hash i 6. til 8. klasse

Alkohol og stoffer i alderen 13-16 (12 til 18)

Tænker lidt… hvad vil jeg egentlig med dette indlæg….?
Hmm måske i virkeligheden bare gøre opmærksom på to ting som vi måske ikke er så opmærksomme på i forbindelse med alkohol og stoffer blandt vores børn.

Vi har en alkoholkultur. Eller rettere, vi har en kultur der dikterer brug af euforiserende stoffer og dette fra en tidlig alder.

Det begynder tidligt, meget tidligt endda. Forskellige forskningsresultater viser at vores børn i en meget tidlig alder møder både alkohol og stoffer. Faktisk er vi i Danmark ualmindelig tæt på en verdensrekord i dette.

Når jeg holder oplæg for forældre i 6.-8. Klasser fortæller jeg ofte om forskellighed, børnekultur og lidt til og beder så i øvrigt forældrene om, at komme med emner som de synes er vigtige og som vi skal tale om. Så skriver vi disse ting op på en tavle og kommer stille og roligt igennem de forskellige emner.

Igen og igen oplever jeg mange, gode og vedkommende emner og igen og igen oplever jeg en total mangel af to emner… Alkohol og stoffer. Derfor afsætter jeg altid tid af til at komme rundt om disse to emner også.

Når vi har været rundt om de forskellige vigtige emner, siger jeg så, at nu er det tid til at tale om de to ting som jeg synes vi også skal tale om. Dernæst skriver jeg så alkohol og hash på tavlen.

De første reaktioner er altid de samme. Allerførst er der helt stille og så er forældrene lidt aggressive og fornægtende og kommer så med forskellige udsagn a la:

”Ej det er de alt for unge til, det foregår ikke i denne klasse, det er de alt for umodne til, måske naboklassen, naboskolen” osv…. og så ganske langsomt, stille og roligt sker der følgende….
En mor eller en far (oftest en mor) rækker hånden op og fortæller med meget forsigtig stemme, at deres barn har givet udtryk for at der har været alkohol på banen til en sammenkomst i klassen, eller blandt klassekammerater.
En anden forældre stemmer ofte i, og siger at det har de også hørt og så ruller lavinen stille og roligt.

For det er der og vores børn skal forholde sig til dette i deres hverdag.
Og hvis vores børn skal forholde sig til dette, så skal vi som forældre også forholde sig til det!

Der er mange dilemmaer indbygget i dette og rigtig mange holdninger. Både blandt børn og forældre. Blandt andet:

  • Børn og alkohol og læring
  • Børn og stoffer og læring
  • Klassens regler for alkohol
  • Familiens regler for alkohol
  • Hvornår må de drikke?
  • Må de drikke?
  • Klassens fælleskultur
  • Hvad med dem der ikke vil drikke eller indtage stoffer?
  • Udelukkelse fordi du ikke drikker
  • Drukregler
  • Hvornår må mit barn drikke?
  • Hvad gør vi i klassen?
  • Weekend teenagealkoholikere (et scary begreb)
  • Må man ryge?
  • Må man ryge hash?
  • Euforiserende stoffer og klassens kultur
  • Og ganske sikkert mange mange flere dilemmaer

I det følgende vil jeg kort skrive om to ting som de færreste tænker over, når man taler om børn, unge og alkohol/stoffer.

Om end jeg kunne skrive om alle emnerne og ikke mindst komme med redskaber til ”what to do?”

De to ting som ganske få af os voksne, både forældre og ikke mindst professionelle, er opmærksomme på er:

  1. Eksistensen af hash i store mængder i de helt små klasser
    og ikke mindst:
  2. Den meget store gruppe af unge mennesker der føler, at de ikke kan deltage i en mængde af klassens sociale aktiviteter (dem uden for skolen) fordi de ikke har lyst til at drikke, og hvis de skulle have lyst til dette, ikke har lyst til at drikke sig i hegnet….

1.

Om hash.

Rigtig mange af vores unge mennesker møder hash i en meget ung alder. Jeg har som coach, personlige erfaringer med helt almindelige unge som jeg har mødt, der på daglig basis, enten skal håndtere at venner ryger hash eller selv ryger hash.

Det er på alle niveauer, så man kan ikke sige at det kun er noget der sker i bestemte områder. Hash er overalt og vi, som voksne forældre som professionelle, er nødt til at ”deale med det”

Jeg har erfaringer med dette misbrug fra stort set alle samfundslag. Fra ualmindeligt velhavende områder i Danmark, til helt almindelige områder i Danmark. Fra kernefamilier, til unge der er svigtet. Det er der

Fra slut 6. Klasse til start 7. Klasse vil der være nogle i klassen der begynder, enten via venner, forældre eller ældre søskende, at eksperimentere med hash og langsomt vil der være nogle i klassen der fast ryger hash.

I 8. Klasse ved alle hvem der ryger og ikke mindst hvem der kan skaffe hash og andet.

I 9. Klasse ved man hvem der er dealer på skolen og når de unge mennesker kommer i gymnasiet går der ganske kort tid, så ved de også her hvem der kan skaffe hash.
Hvert gymnasie sine dealers.

Hash sløver de menneskelige sensorer i den grad og de systemer i hjernen der gør at vi kan mærke os selv og ikke mindst andre.

Mange af dem der starter med at ryge hash, fortsætter med dette op igennem deres ungdomstid, igennem deres gymnasietid og mange tager det med ind i voksenlivet.

De er sløvere end hvad de ville kunne have været, de har nedsat læring, de udvikler sig langsommere end kammeraterne, deres empatiske evner mindskes, de har et stort søvnbehov, de bruger hashen til ikke at mærke sig selv, kan være sjuskede og kan også have tendens til at være agressive.

Jeg møder ind i mellem unge, der prøver at overbevise mig om at hash ikke er usundt og kommer og viser mig diverse hjemmesider der argumenterer for at hash og ok….

Jeg har personligt skrevet til både skoleledere og rektorer på gymnasier for at fortælle dem at de har en ”dealer” på deres skole. Jeg kender til gymnasier og skoler, private som offentlige hvor dette fænomen er stort og hvor der ikke bliver gjort noget for at afhjælpe dette problem!

What to do…?

Well jeg tænker i første omgang og derfor denne tekst, er det vigtigt at vide at det er tilstede dette uvæsen. Hash er tilstede i langt større omfang end du går og regner med!

Du skal tage stilling til om det er ok at dit barn ryger hash. Der er faktisk forældre der undskylder deres barns hashrygning med at de er grænsesøgende…….(!) og dermed synes at det er ok at deres børn ryger hash.

Hash er blandt vores børn og vi SKAL forholde os til det.

Dernæst er det en god ide, få talt med dit barn, få oprettet en ”mental linje” hvor det tør fortælle dig, hvad der sker, uden at blive anklaget selv for noget som helst.
Hvis du/I ikke har denne åbne linje vil dit barn til enhver tid sige, at fænomenet ikke eksisterer i hendes/hans klasse. Men det er der og det er kommet for at blive!

Sørg for at dit barn kender dit/jeres (de voksnes) holdninger til dette.

Hvis dit barn er ”hooked” findes der forskellige veje ud af hash. Både kommunale og private instanser er til rådighed og der er meget god hjælp at finde.

Der er masser af ting man kan gøre, men i første omgang er det vigtigste at du som forældre kender til tilstedeværelsen af hash, også i dit barns skole.

Jeg kender faktisk skoler der har formået at tage hånd om dette uvæsen og det giver eleverne ualmindelig meget frihed.

2.

Vi har en alkohol-kultur i vores danske samfund. Om vi vil det eller ej så er det hvad det er. Det betyder at vores børn forbereder sig på, før eller siden at de skal være berusede.

Selve kulturen skal ikke debatteres her. Det bliver den så livligt rigtig mange andre steder.

Så vores børn drikker, og de starter med at drikke omkring 7. Klasse. Nogle lidt før og nogle en del efter dette klassetrin.

For mange unge er det cool, det er sejt, det er smart og industrien har gjort det meget nemt at drikke alkohol. Industrien har faktisk gjort det til et fællesskab at drikke. Jf. rigtig mange forskellige reklamer og reality programmer som sjovt nok har forskellige ”hemmelige” sponsorer.
I dag kan man købe ualmindelig mange varianter af sodavand med alkohol, shots mm.
De unge mennesker eksperimenterer med dette og i løbet af kort tid, drikker de også stærk alkohol, hvor vodka ofte er foretrukket da det er ”smagsløst”

Dagene efter deler de så historierne om, at de var ”stive i weekenden” og den og den var mest stiv.
Nogle forældre bifalder dette og undskylder dette druk med ”at sådan var de også selv som børn” ”det er jo teenagere og de er jo lidt mærkelige” ”jeg kan ikke styre mit barn” eller som tidligere skrevet ”mit barn er grænsesøgende”

For at være en del af fællesskabet blandt de unge skal de helst være en del af denne kultur og hvis du ikke er en del af dette, er du ikke en del af fællesskabet.
Forskellige undersøgelser viser, at det ikke at være med i et fællesskab, er noget af det værste for os mennesker.

Men mange af vores børn synes ikke det er fedt at drikke.
De har lyst til at ”ikke at drikke” og bare få lov til at være almindelige unge mennesker uden alkoholindtag to dage om ugen. Derfor trækker de sig fra fællesskabet og kan føle sig ensomme, mærkelige, udenfor og have svært ved ”at komme ind” i klassens sociale fællesskab.
De vælger ikke at tage til komsammen med mange af de andre, vælger at blive hjemme og ”se tv sammen med forældrene og mest af alt have lyst til, at være sammen med de andre. Ikke drikke med de andre…..

Nogle vælger for fællesskabets skyld, at være med til at drikke. Nogle af vores unge børn har ikke ressourcerne eller troen på sig selv til at sige fra.

What to do?

Well igen tænker jeg at det er utroligt vigtigt at du får lavet et mentalt rum med dit barn. Et rum hvor dette har tillid til, at kunne komme og sige hvad der sker. Have tillid til at du ikke med det samme ringer gud og hver mand ind, hvis det er meget alvorlige ting der er samtaleemnet.
Dit barn har brug for, at kunne betro sig til dig som voksen og have tillid til at det der bliver sagt ikke komme videre.

Bare det at kunne sige, at det er svært det med at de andre drikker og man ikke selv har lyst til det er en rigtig god ting for dit barn.

Man kan faktisk ”købe sit barn frihed” i forhold til det her alkohol.

Her er et par tips…:

Du kan sige til dit barn at alkohol er udelukket indtil x alder og at det er en fast aftale i har.
Når dit barn så står i en situation hvor alkohol kommer på banen kan det blot sige, at jeg har en fast aftale med mine forældre om ikke at drikke førend x alder.

Man kan lave en kontrakt med hele klassen om ikke at drikke. Sådan helt rigtigt forstået med underskrift og hele molevitten…. J Jeg har hørt det brugt flere steder og grundlæggende virker det. Jeg har også hørt det introduceret i klasser hvor det nærmest blev ”grinet ud” af forældrene…

Der er mange mange ting, bekymringer og overvejelser i forbindelse med børn og alkohol. Ovenstående var blot et par stykker af dem.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s