Back of mor ( – og far)
Der er en ting i mange af de samtaler jeg har med unge og forældre som tit ”slår mig”.
Eller rettere.. der er mange ting hvor jeg sidder og tænker.. hvis man bare på en eller anden måde kunne få formidlet dette til forældre…
En helt gennemgående ting er ”Den talende mor” (i virkeligheden den talende forældre, men grundlæggende er det min erfaring at ”mor” er lidt mere talende end ”far”)
Det skal forstås på den måde, at mor taler, taler og taler og stopper ikke, selvom pointen hos teenageren er forstået.
Sidst jeg så dette praktiseret var da jeg deltog i en, faktisk ret god, hjemmesamtale.
Som ungdomscoach er jeg fra tid til anden på hjemmebesøg, hvor jeg dels møder den der skal coaches her af forskellige årsager og dels har samtaler med hele familien.
Vi havde efter aftale, en samtale hele familien.
Far, mor, en teenager og jeg. Det gik rigtig godt og vi havde hul på de væsentlige ting. Da vi grundet kvaliteten i samtalen kom hurtigt igennem det vi havde aftalt at tale om, tog vi det et skridt videre og dybere.
Det handlede lidt om kommunikation og måden, hvorpå man taler til hinanden og i særdeleshed hvad man helst ikke skal sige eller råbe.
Det var superfint og vi talte åbent og ærligt og fik sat nogle spændende ting op.. da det ud af ingenting opstod.
Teenageren havde forstået pointen, budskabet og aftalerne. Nikket og gået med til disse og havde egentlig bare lyst til at komme lidt væk fra samtalen.
Ikke af ulyst men fordi det for teenagers kan være mentalt hårdt, at være i en sådan samtale, så deres hjerner har virkelig brug for at break.
”Mor” syntes ikke at hun var blevet bekræftet i at budskabet var blevet forstået, så hun gentog……… pointerne og aftalerne… som blev bekræftet med et nik.
Dette var igen ikke bekræftelse nok for mor, så hun nussede teenageren (som var det et lille barn på 8 – 9 år) og brugte en meeeget lang sætning hvor hovedpointen var om teenageren havde forstået aftalerne………
Teenageren nikkede, trak og holdte vejret et øjeblik og sagde lidt højere med tydelig ændret tonation….”ja”
Nu sagde mor (i aller aller bedste henseende og med (for os voksne) meget stor kærlighed til sit barn) så til teenageren..
”Når du svarer på denne måde kommer jeg i tvivl om du vitterlig forstår det vi taler om… ” og så gentog hun for 4. gang det vi havde talt om, lagde lidt mere til og hun lagde ikke mærke til at det unge menneske nu var på vej i ”eksplosions mode”.
Jeg brød ind og sagde ”…hmm jeg tror vi alle ved hvad aftalerne er”
Gav teenageren et ”dask” på skulderen og sagde om hn ikke lige skulle bevæge systemet lidt. Hn sprang op og sagde jo og forsvandt kort ud i familiens have.
Mor stoppede og kiggede lidt spørgende på mig, men godtog mit budskab om budskabet var forstået.
Far godtog også at budskabet var blevet modtaget og forstået og vi valgte at runde mødet af og aftale et opfølgende møde.
Teenageren var ude i haven og på vej derfra ville jeg i sagens natur lige sige farvel. Her gav vi, som vi plejer hånd, og jeg spurgte kort… ”var du lige ved at eksplodere lige før??” Hn grinede og svarede ”Yep”
Vi så ”forstående” og smilende hinanden i øjnene og vi aftalte at tales ved.
Så til os alle sammen der har teenagers i huset.
De, teenagerne, hører hvad der bliver sagt og ofte hører de det første gang, så vi behøver ikke gentage dette.
Hvis du har behov for at tjekke om budskabet er blevet forstået, så spørg ind til dette og max en gang.
Det er netop hvis du fortsætter med at prøve at få ”budskabet igennem” at dit barn stille og roligt bliver mere og mere irriteret.
Hvis du ikke lægger mærke til dette, vil dit barn i sidste ende være lige ved at eksplodere og måske endda gøre dette.
Og så er det vi har balladen og skænderierne opstår.
Så ”back of” mor… (og far) og anerkend din teenager for at forstå det I taler om.
Spot On 