Hvad giver du videre til dine børn?

Hvad giver du videre til dine børn? Lidt om spejlneuroner!

I vores hjerne har vi dejligt mange hjerneceller med rigtig mange forskellige funktioner. Mange bøger er skrevet om dette og hele tiden udvider vi vores viden om hjernen og dennes fantastiske kapacitet.

En af de typer hjerneceller, eller neuroner som det også hedder, er spejlneuroner. En hjernecelle hvis funktion er at spejle en given oplevet handling, for så siden at kunne omsætte denne til en personlig handling.

Teknisk spejler vi  alle handlinger vi ser og dernæst ligger det i vores underbevidsthed som en mulighed for vores hjerne. Dette er et utroligt vægtigt argument for, at de handlinger vi lærer i computerspil i dag, også er handlinger der lagres i vores hjerne som handlemuligheder i en given situation. Og hvis du skulle være i tvivl om at stress kan smitte, så er det også via disse spejlneuroner stress blandt andet smitter.

Eller ADHD, eller nervøsitet, eller rastløshed osv.

Men vi spejler jo også de handlinger vi ser andre lave. Og nogle af de første vi spejler er vores forældre.

Derfor er det logisk at vi har rigtig mange af vores forældres roller, handlinger, måde at udtrykke sig på, at vi har disse ting med os i vores opvækst og gennem livet.

Vores børn spejler os som forældre og på den måde kan vi gennem generationer videregive familiære særheder videre til de kommende generationer.

Så tænk en gang over, hvad ville være rart ikke at have spejlet fra dine egne forældre. Hvilke handlinger de foretog sig, som du også foretager dig, kunne det være interessant at få ”luvet ud i?”

Eller tænk over hvad der kan være interessant, at give videre til dine børn. For når du har læst dette har du jo netop et bevidst valg om at sortere lidt i de forskellige handlemuligheder du foretager dig.

Hvordan kunne du tænke dig at dit barn opfører sig? Hvilke handlinger skal det lave?

Hvad er det for en kultur I/du bygger op derhjemme, for også dette spejler dit barn. Og du har muligheden for, at ændre det som du selv syntes dine forældre ikke gjorde godt nok.

Mange bruger sætningen; ”Du skal ikke gøre som jeg gør men som jeg siger” Det er bare rigtig svært for vores børn, da de spejler det du gør, i særdeleshed inkonsekvensen af ovenstående sætning.

En ting som jeg på et tidspunkt lovede mig selv i en meget tidlig alder. Jeg har vel været omkring 17 år og oplevede følgende:

Jeg var ude at gå med aviser sammen med min far, nogle af hans venner og en række brødre og venner (følgende er i øvrigt skrevet med dybeste respekt for min far og handler ikke om at han var en dårlig far eller andet… men hans handling kom uforvarende til at støde mig) Det var en slags charity, hvor vi via vores arbejde med at dele i titusindvis af lokalaviser ud i sommeroplandet, dels tjente lidt penge og dels tjente penge ind til den lokale fodboldklub.

Jeg husker det så tydeligt, præcist hvor det var og hvad der skete…. Min far gjorde grin med en kendt dansk popkunster og hans tekst, overfor hans voksenkammerater og de mandegrinede af denne ualmindelig platte tekst.

De vidste så udmærket, at det var en kunstner som jeg kunne li og jeg følte mig ydmyget og fandt det yderst plat og urart, at gøre grin med denne kunster på denne måde. Jeg havde ikke styrken og selvtilliden til, at sige fra over for de voksne lige på dette tidspunkt og måtte ”bide det i mig” at jeg følte mig ydmyget og deres handlinger dumme.

På det tidspunkt, på den græsplane, på det hjørne, lovede jeg mig selv, at jeg i størst muligt omfang aldrig ville ydmyge andre og hvis jeg engang fik børn, aldrig ville grine af noget musik de kan li og ikke mindst aldrig ville ydmyge dem, hverken i vores personlige rum og ej heller overfor andre.

Jeg så at sige tog en bevidst beslutning om ikke at spejle denne handling. Jeg var på dette tidspunkt, i sagens natur, ikke bevidst om fravalget af en spejling, men det var hvad jeg gjorde.

Hverdag prøver jeg at leve op til dette og en gang i mellem sker det sandsynligvis, at jeg falder i og kommer til at gøre det jeg ikke vil. Der er jo ingen af os der er perfekte og i sagens natur laver jeg også fejl. Men jeg tænker over det og har fået ryddet ud i de værste handlemuligheder i forhold til dette.

På den måde har vi alle millioner af spejlinger i vores hjerner. Millioner af handlemuligheder, nogle som vi er bevidste om og rigtig rigtig mange som vi ikke er bevidste om.

Så tænk dig om et øjeblik.

Hvilke af de ting som dine forældre gjorde, sagde opførte, hvilke af disse gider du virkelig ikke give videre til andre i særdeleshed til dine børn?

Og husk i sær på de positive ting….  Hvad gjorde dine forældre godt og hvordan vil/kan du give dette videre til dine egne børn.

Det handler om bevidsthed og om at du har et valg. Et valg til at vælge fra og til.