Den linguistiske fordring
Om at være på forkant med en situation.
Ord er vigtige og nogle gange kan manglen på brug af ord medfører manglen på bestemt handling.
Læs lige denne ovenstående sætning igen…. J
Min norske ven, der arbejder i Norad hvad der svarer til Danida i Danmark, fortalte engang denne lille historie fra det østlige Afrika.
Norge havde på et tidspunkt sponsoreret en asfalteret vej fra østkysten i Østafrika til dybt ind i det centrale Afrika. For at få tingene til at virke bedst muligt, bad de samarbejdspartnerne om at være klar til, at forebygge opståede skader på den vej der nu blev bygget.
Her opstod et reelt kommunikationsproblem for det virkede som om, at ingen forstod hvad nordmændene mente når de sagde forebyggelse. Efter meget samtale frem og tilbage hvor parterne ikke forstod hinanden, gik det op for nordmændene, at begrebet forebyggelse ikke findes på Swahili, som er det sprog der blev kommunikeret på. Og når et ord ikke eksistere kan det så eksekveres som en handling?
I det følgende handler det om et ganske almindeligt hverdagsord der mangler sit verbum på dansk. Og når et verbum mangler…. udelukker det så også handlemuligheden?
På dansk bruger vi ofte ordet reagere eller reaktion, uden egentlig at tænke over hvad det betyder samt hvornår vi bruger dette ord.
Vendinger som ”jeg reagerede sådan og sådan” eller ”min reaktion var lidt kraftig…” og så videre..
En reaktion kan både være positiv og negativ, men den sker som følge af en påvirkning i en given situation.
Så lad os se på det.
Når man personligt reagerer, eller har en reaktion, sker det som en påvirkning på én i nuet opstået situation, som man i mange tilfælde ikke var eller er forberedt på.
Reaktionen, eller måden hvorpå du reagerer, er situationsbestemt og ofte bestemt ud fra hvad der er vigtigt for dig i situationen[1] og reaktionen kan som skrevet både være positiv og negativ og en mængde andet.
Hvis du reagerer med en form for vrede, er det fordi dine værdier er blevet overskredet og dette gør dig i første omgang ærgerlig, siden ked af det og så vred[2]
Når du reagerer med vrede, er der mulighed for, at du foretager handlinger som ikke er hensynsfulde, da vrede ganske ofte kan tilsidesætte fornuftens væsen.
Nogle mennesker og organisationer opererer endog også med planlagte reaktioner og har på den måde, fået låst sig fast og udelukker dermed andre handlemuligheder.
Så kan man gøre det modsatte?
Hvad er det modsatte ord af at reagere?
I min forståelse må det være proagere, altså agere i situationen men forberedt og aktivt deltagende.
Der er ganske enkelt ingen brug af ”reaktions” modsatte ord, som er ”proaktion”. Eller det modsatte af ”reagerer, som er proagerer” eller ”reagerende og proagerende.”
Det medfører, at der i det danske sprog (mentalitet??) er en næsten komplet mangel på forståelse for den modsatte betydning af ordet ”reagere”, hvilket betyder, at vi på denne måde franarrer os selv muligheden for denne handlen, proagere.
Og det har helt generelt indflydelse for den måde hvorpå vi mestrer forskellige situationer som opstår i livet omkring os.
Så vil du proagere eller reagere?
Et hurtigt opslag i Politikens opdaterede nudanske betydningsordbog, giver ingen resultater på proaktion endsige proagere.
Ordet proaktion eller proagere lyder ikke dansk, alene af den grund, at det ikke bliver brugt særligt meget. Yderligere kommer det til at lyde ”fancy” og sådan nærmest konsulentagtigt at bruge dette ord.
Så hvad betyder proagere i modsætning til reagere?
For at kunne proagere, er du nødt til at være forberedt, men at være forberedt er ikke ensbetydende med at du proagerer.
Proagere betyder at du bruger den forberedelse du har foretaget, og at du bruger denne aktivt i forhold til det du arbejder med, om det er ledelse, undervisning, pleje, økonomi, livsduelighed eller andet.
Jo bedre du har forberedt dig, jo bedre kan du proagere i din situation om det handler om konflikt eller andet.
At du har forberedt dig, er ikke ensbetydende med at du proagerer i din situation J men blot at du har en viden i forhold til det der skal til at ske.
Din forberedelse kan udmærket bestå af intuitiv viden og jo større denne er, jo større mulighed har du for at proagere.
Hvis din vidensbank om det forestående ikke er stor, vil din forberedelse afgøre hvor godt du reelt kan proagere i den proces, om det er en uge, en time eller 15 minutter, du skal til at deltage i. Hver gang du ikke proagere er du nødt til at reagere og når du reagere er du pr. definition et lille skridt bagefter det der sker i situationen.
Så at proagere betyder aktivt og vidensdygtigt handlende i en given situation. Hvilket gør at du ikke behøver reagere!
Så hvis du er underviser, hvordan kan du så proagere i din undervisning?
Hvis du er leder, hvordan kan du så proagere i din ledelsesstil?
Hvis du er menneske, hvordan kan du så proagere i dit liv?
Spot On 