Om mobning

Jeg oplever desværre tit at møde unge mennesker (og en del voksne også faktisk) der er eller har været udsat for mobning. Endnu er det altid lykkes os at finde en vej gennem dette uvæsen.

Hvis du er mobbeoffer skal du vide at, det ikke er nødvendigt at du er et offer mere og hvis du står midt i noget mobning, skal du vide at der er en vej ud, væk fra dette.

Herunder lidt mere om mobning og mine tanker om dette emne:

-Set udefra er det bemærkelsesværdigt hvor stor en forandring, der skete med eleverne i løbet af dagen. De blev mere og mere lydhøre overfor hinandens spørgsmål, svar og fortællinger. Det lykkedes på ganske få timer at skabe et rum, hvor alle turde sige noget – også de, der har det sværest.
Det var noget så banalt som dybt rørende. Væk var de smarte bemærkninger, facaden og de fastlåste roller. Vel at mærke i aldersgruppen 12-15, der normalt har alle paraderne oppe, og som kan være svære at få til at lytte. Det er også en aldersgruppe, der ofte bliver overladt til sig selv og egen hakkeorden, fordi socialiseringsprocessen i vores fælles bevidsthed primært foregår i de mindre klasser.-

Anne Mette Birkvad
skribent og observatør ved vores mobbeworkshop – et bøjet græsstrå-
2011

Velkommen til lidt om hvad Bang Coaching også arbejder med

Bang Coaching tilbyder kurser og workshops i forhold til mobning. Gennem coaching af både unge og voksne samt fra mit tidligere erhvervsliv kender jeg til dette uvæsen.

Udover dette tilbyder jeg dels foredrag, men også at komme ud i klasser, gerne hele dage eller mere, og sammen med denne forsøge at ændre de strukturer der er skyld i mobningen.

Mine erfaringer er, at coaching hjælper den enkelte samt workshops kan afhjælpe en del i forhold til mobning om dette er blandt unge eller voksne.

Hvad der er vigtigt at vide for den enkelte er, at der findes en vej igennem, men at den ikke altid er nem at finde, eller se når man står i det.           Denne vej kan man finde, om man er 9 eller 65 år…

Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtigende samtale på tlf. 2988 2440 enten for at høre om coaching af den der er blevet udsat for mobning, eller om et workshopforløb og hvordan dette kan tænkes ind i din/jeres organisation.

Jeg ved, at du gennem coaching vil, som offer eller forældre, finde vejen gennem mobningen og komme ud af dette. For jeg ved at der findes en vej!

Se mere om john-erik bang her

En af dem jeg har fået den ære at arbejde sammen med om dette i forbindelse med coaching, er Olivia.

Se mere her på DR.dk

Fra DR P1 er der et interview med Olivia med følgende tekst: Mobning undergraver selvværdet i mange år: Mobning undergraver selvværdet og kan føre til tanker om selvmord – selv mange år efter mobningen fandt sted. Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Olivia Kirmanen Clausen blev mobbet i årevis og kan godt forstå tankerne om selvmord.
Medvirkende: Olivia Kirmanen Clausen, tidligere udsat for mobning, og Mogens Christoffersen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Lyt til interviewet her og spol frem til 32:08 her er et ualmindeligt skarpt interview med Olivia!

Olivia har i den grad valgt ikke at være offer, men også for hende har det været en hård og svær rejse. Sammen tilbyder vi nu en workshop, hvor vi kommer ud i grundskolen, fra 1.kl. til 10.kl, og fortæller om hvad det er og hvad man skal/kan gøre, dels som offer, dels som lærer og ikke mindst som forældre til den der er offeret. Se mere her et bøjet græstrå

Kære John-Erik

Tak for din tilbagemelding. Og – tak for din meget professionelle coaching af Olivia.

Vi er meget stolte af hende, af at hun er nået så langt – på så relativ kort tid !

Det er en anden Olivia ( eller en anden side af Olivia), der i den seneste tid

har eksponeret sig for omverden. Det er godt gået, og vi er så glade!

Anja K, mor til Olivia på 16 år.

Du er velkommen til at kontakte mig her på mail je@bang-coaching.dk eller ringe til mig for en uforpligtigende snak eller tilbud på telefon 2988 2440

Kommentar fra en workshoppen “et bøjet græsstrå”:

Det går lige i hjertet, uden at blive tårevæddet!

Anne Mette Larsen, 2009

Erfaringer fra workshops er yderligere:

  • … at det kunne være fedt at have noget mere tid. Der går meget hurtigt tre timer og alle er med hele vejen…
  • Det giver meget meget stor mening!
  • Det er deltagerne der er i proces og ikke underviseren
  • Forskellighed bliver ophævet
  • Stor forståelse for de fysiologiske processer
  • Stor forståelse for de psykologiske processer
  • Mange følelser i spil.. uden at det bliver tårevædet
  • De bruger efterfølgende en del af redskaberne

Du fortæller virkelig, så man kan
høre knappenåle falde til gulvet.
Og det blandt 170 teenagere!!!!
W Larsen, lærer

Mht voksne og mobning, så arbejder jeg yderligere som erhvervsrådgiver og støder her ind i mennesker der er blevet mobbet og “får dem på ret kurs”! Kva min baggrund møder jeg ofte de lidt hårdt ramte mennesker… hvis det er helt galt gøres noget andet.. altså pyskolog!

  • Har holdt workshop på flere store virksomheder.
  • Har aktuelt flere der har været udsat for mobning i coaching… den ene stopper i nærmeste fremtid med det fedeste resultat.. :o)
  • Sorggruppeleder

Om mobning, ung som gammel:

  • Alle mener at vide hvad det er
  • Alle er enige om at det ikke bør finde sted
  • Alle kan overhovedet ikke li det
  • Dem der mobber ved det udemærket og er i virkeligheden ikke glade for det
  • Alle vil gerne have hjælp til at undgå det
  • Det jeg tror man kan lære rigtig meget af, tror jeg, er at alle er interesseret i et mobbefrit område
  • At det er alles ansvar…!!! I alle fald dem der mobber og ser på
  • Alle er, når det kommer frem i lyset, interesseret i at undgå dette samt byde ind med hjælp. (ofte ikke vidende om hvordan de skal gøre)
  • At der er vigtige signaler at holde øje med hos ofret, som skal tages alvorligt.

Hvem har ansvaret???

I min verden har ALLE der er omkring situationen et ansvar!

 

Lidt mere om mobning:

Det er desværre ikke alle børn, der trives i skolen.

Olivia er et eksempel blandt mange, hvoraf en del handler om dårlig trivsel i det sociale fællesskab, som skolen, nærmere klassen, danner ramme om.

I rapporten ’Elevernes syn på undervisningsmiljøet i grundskolen – landsresultater fra Termometeret 2008-2009’ (DCUM 2009) er billedet for eleverne i 0.-3. klasse:

  • 53 % har oplevet at blive drillet af andre elever på en måde, så de er blevet kede af det
  • 8 % har oplevet at blive drillet af en lærer på en måde, så de er blevet kede af det
  • 11 % synes, at der bliver talt grimt til dem i skolen
  • 17 % er tit triste eller kede af det i skolen

For eleverne i 4. – 10. klasse er billedet:

  • 17 % er blevet mobbet af andre elever inden for de sidste 2 måneder
  • 15 % er blevet mobbet af en lærer inden for de sidste to måneder
  • 21 % synes, at der ’altid’ eller ’for det meste’ tales grimt til hinanden i klassen
  • 27 % synes, at konflikter ’ikke ret tit’ eller ’sjældent/aldrig’ bliver løst på en god måde

Mobning, uløste konflikter og for meget drilleri forhindrer en social trivsel, der igen er tæt knyttet til motivation, nysgerrighed, læring, en sund udvikling samt gode relationer og sociale kompetencer. Det gælder både den enkelte elev som gruppen og hele klassen.

Social mistrivsel kan have mange årsager, og det er ikke nogen unormal tilstand i sociale fællesskaber, eller skyldes patologiske adfærdsmønstre blandt eleverne. Spillet om sociale positioner, at være rigtig/forkert, accepteret, inde i varmen, at blive set som værdig og ikke foragtet i klassen kræver en masse energi og fokus for eleverne.

Kører den sociale orden og spillet om positioner af sporet, skal det håndteres.

Her har skolen et særligt ansvar og en forpligtelse til at tage hånd om problemet og søge at løse det i dialog med de involverede elever/klasser, forældre, lærere og andre relevante faglige personer. Denne forpligtelse er hjemlet i både undervisningsmiljøloven og i folkeskoleloven, senest med et krav om en antimobbestrategi.

Men kan en antimobbestrategi sikre eller forbedre trivsel og gode fællesskaber i skolen? Ja, er påstanden her: Hvis strategien er udarbejdet i en god proces, er handlingsorienteret og kendt af alle (bredt forankret) kan den medvirke til at skabe de nødvendige og konstruktive rammer for aktiviteter, holdninger og ansvarlige handlinger, der skaber trivsel og tager hånd om mistrivsel og mobning.

 

Trivsel i klassen og en konstruktiv kommunikation
I 2009 foretog DCUM sammen med Børnerådet en undersøgelse af, hvordan elever i 7. klasse oplevede relationerne mellem lærere og elever og fandt, at mange elever oplever at blive hånet, ydmyget, skældt meget ud og nogle også mobbet af en lærer.

Samtidig er der også rigtig mange gode og konstruktive oplevelser af relationen mellem lærere og elever, men med omfanget af de negative oplevelser og deres karakter er der fortsat et behov for at forbedre relationerne, ikke bare mellem eleverne, men også mellem lærerne og eleverne.

Ydmygelser fra en læreres side er gift for en elev. Det er med til at legitimere en negativ evaluering af den elev med grobund for en foragtproduktion og social udstødelse af eleven i klassens fællesskab.

Sociale problemer og dårlig trivsel tillægges ofte individuelle faktorer omkring en eller flere elever. Derved overses betydningen af den sociale gruppedynamik. Elever og forældre risikerer at komme i miskredit hos skolens personale og ledelse, hvis man gentagne gange henvender sig om et barns trivselsproblemer.

Hvornår mistrivsel begyndte fortoner sig i de mange historier og beretninger om mobning, ensomhed, tristhed, mavepine, udelukkelse, angst for udelukkelsen, forfølgelser osv.

Måske allerede ved skolestart eller måske var det først i 2. klasse, at det er for alvor startede? Det påvirker hele familien.

Der er således al mulig grund til at sætte systematisk fokus på trivselsarbejdet, hvordan mobning sker og bekæmpes i de sociale fællesskaber, hvordan der skabes værdige og trygge relationer og vilkår i skolen, hvordan forældrene kan inddrages og deres bekymringer ikke forkastes, samt på personalets kompetencer og muligheder for at handle problemløsende og tryghedsskabende.

Klassekammerater har alle et behov for og ret til at trives i et fællesskab med respekt og omsorg for hinanden.

Inspiration fra og uddrag af: artikel i Månedsmagasinet Skolen nr. 12, februar 2010

Skriv en kommentar