Børn og stress (1)

Børn og stress (der kommer flere indlæg om børn og stress)

Jeg skriver understående indlæg fordi jeg synes det er pokkers vigtigt, at vi er opmærksomme på vores børn og deres ve og vel. Nogle gange tror vi forældre at der er styr på, men det er ikke altid det er sandheden. Derfor skal du som voksen, altid være meget opmærksom på dit barn og vide hvordan han/hun har det.

Jeg tror at børne/teenage stress desværre er langt mere udbredt end vi går og tror. Og jeg har løbende unge mennesker kommende her, der er voldsomt ramt af stress….. og det er noget juks!

Rollen som coach er vigtig. Og som coach har du som sådan ingen magt, eller andet når du møder et andet menneske.
Du er en professionel ven/samtale-person som forholder sig helt neutralt til dig og hvad dine udfordringer er.

Hvis man som coach ved noget der kan være vigtigt at vide for den man coacher, er det meget vigtigt at bede om lov til at komme med egne ideer og tanker.
Hvis den der coaches er klar til dette, får man tilladelse til at komme med forslag og hvis den der coaches ikke har behov for dette, får man ganske kort et ”nej tak”

Det er befriende og det er ærligt for begge parter.

Men nogle gange kan og skal man gøre noget andet. Det er selvfølgelig vigtigt, hvis man vælger dette, at sørge for at man er i overensstemmelse med den man coacher.

Nogle gange som ungdomscoach sker der ting der gør, at jeg mener man skal gøre noget andet.

Det skete den anden dag.

Det sker at der kommer et ungt menneske, hvor problemstillingen ikke kan coaches.

Jeg ved jeg har kollegaer og kendiscoaches der siger ”alt kan coaches” jeg er 100% uenig!

En ung pige på 13 år som er kommet her et par gange, kom igen en dag til en akuttid… der var noget der ikke fungerede i hendes hverdag og hun var ikke kommet i skole.

I selve samtalen gik det op for mig, at den unge pige stod med en udfordring der ikke var en barneting,  og ”worst case” hvis vi ikke gjorde noget, vil jeg ikke engang tænke på.

Jeg spurgte forsigtigt og ydmygt, og sagde ordret til den unge pige – ”det her er ikke en børneting mere, vi er nødt til at også at få fat i dine forældre. Er det ok at jeg siger det vi har talt om til din mor og far?”

Det der sker her, er at jeg i stedet for at være coach, påtager mig en voksenrolle, eller rådgiverrolle (en rådgiver er en der har en helvedes masse viden inden for et bestemt område og derfor kan tillade sig at rådgive omkring emnet) og faktisk tager ansvaret fra barnet.

Pigen blev først lidt betuttet, men kort efter var hun meget lettet og mærkbart gladere. Da hun gik havde vi aftalt, at jeg tog fat i hendes forældre og formidlede min bekymring. Alt var afstemt og pigen vidste præcis hvad jeg ville sige og skrive til hendes forældre.

Understående er en mail jeg efterfølgende sendte til far og mor.

Det er meget vigtigt, ikke at se dette som en kritik af far og mor, da de har gjort deres bedste og været i god tro, i forhold til at de mente at det faktisk ”gik ok med pigen”

Man kan som forældre være blind og tro at vores børn er store nok til at klare sig selv, men det er ikke altid sådan det er.

Og så er det superfint at tage i mod hjælp og forslag til forbedringer af ting der ikke fungerer i hverdagen.

Hermed mail:

Kære mor og far

Aller først undskyld til mor for at give en måske lidt hård besked i telefonen… Men jeg er oprigtig bekymret for Cecilie og derfor “rykker” jeg på denne måde. Hvis det er for hårdt, så igen undskyld!

I understående skal jeg prøve at skrive mine tanker mht Cecilie…. Det er blevet en lidt lang mail og ganske personlig og jeg håber det er ok.

Jeg havde endnu et godt møde med Cecilie i går og vi kom rundt om en mængde ting.

Langsomt som vi talte sammen gik det op for mig, at det faktisk er ganske alvorligt og almindelige coachingsamtaler ikke ville være nok til at klare de udfordringer som Cecilie har.

Vi er alle nu nødt til at støtte op om Cecilie og hjælpe hende.

Hun er 13 år og kun et barn og skal have støtte.

For nu lige at skrive hvad der er alvorligt, så har Cecilie kraftig stress. Worst case ved stress er langtidssygdom og en masse andre ikke særlig gode ting.

Og… som jeg sagde til mor i telefonen, jeg er coach og ikke læge eller psykolog og kan på den måde ikke stille diagnoser, men jeg ved “et eller andet” om stress og har ofte stress ramte mennesker kommende her.

Cecilie og jeg var rundt omkring forskellige ting og nu skriver jeg lige her, hvad Cecilie blandt andet svarede bekræftende til:

• Ondt i benene – musklerne, både lægge og lår, faktisk så ondt så der til tider er problemer med at rejse sig
• Ondt i maven
• Dårlig mave fra tid til anden
• Ondt i arm- og skuldermuskler
• Øm i nakken
• Ondt i hovedet på daglig basis
• Åndedrætsbesvær og trykken for brystet (jeg skal ikke udelukke astma, men hvis det er stress er der fare for at hun bliver fejlbehandlet….)
• Græder sig fra tid til anden i søvn
• Kommer for sent i seng og har svært ved helt at falde i søvn
• Indre uro
• Træt tit og ofte
• Trist
• Sygemeldt uden sygdom, men vil ikke i skole uden at vide hvorfor
• Uforberedt til skolen
• Ked af ikke at kunne “være med i skolen”
• Ked af ikke at nå at lave lektier
• Har svært ved at “komme” ind i kampen i skolen fordi hun ofte ikke er forberedt
• Har ikke overskud til at “mingle” med veninder i skolen.
• Der er nogle dybt private spørgsmål jeg ikke kan stille Cecilie, dels noget med hendes daglige adfærd, opfarenhed, modløshed, tristhed i dagligdagen (som hun måske ikke selv er bevidst om) og så menstruationcyklus mm. Men typisk også ting som bliver berørt når man er stresset.

Nå ja og en mængde mere… Jeg tænker at på en hvilken som helst stress test vil det her “slå ud” i det røde felt.

Så I skal gøre noget.

Det jeg hører Cecilie sige, og det er i sagens natur min tolkning, men det er at der er; kaos, tabt overblik og mangler struktur, at hun er for meget i tennisklubben, som udelukker tid til meget andet, blandt andet veninder fra skolen.

Hvad der er vigtigt her, er at I tager ansvaret fra Cecilie og lader hende være barn. Hun skal ikke konfronteres med denne mail (den er ikke hemmelig, men jeg tænker at hun ikke har behov for det!)

En af grundene til at hun måske ikke har fortalt jer hvordan hun egentlig har det er, at børn vil rigtig gerne have, at deres forældre er glade. Hvis hun så fortalte jer, at hun ikke er topglad og at tingene ikke fungerer, kan medføre risiko for at far og mor bliver kede af det. Så hellere undgå at fortælle det til far og mor og “klare det selv”

Det er vigtigt at I kigger frem nu (og ikke beskylder hinanden for forskellige ting) og får lavet nogle strukturer sammen og for Cecilie.

Det er vigtig at I ikke tænker “jamen for filen.. hun er 13 år, kan hun ikke klare det selv…..?”  Svaret er ganske kort “Nej!”

Et kendetegn ved stress er, at man ikke kan klare særligt meget selv. Jeg har aktuelt en 46 årig bankdirektør i coaching hvor jeg stort set sætter rammen da han ikke selv kan. Jeg har en 57 årig ung business kvinde som er max stress ramt og hun har problemer at strukturere sig egen hverdag og får hjælp til dette og en mængde mere.

Og ikke mindst, så har jeg en mængde unge piger og drenge fra 13 til 22 år som også har stress.

Så det er ikke unormalt det her stress men virkelig alvorligt.

Så jeg tænker I med fordele kan lave en række strukturer som vil hjælpe Cecilie.

Forslag til strukturer, og her er det vigtigt at I som voksne bliver enige samt hjælper alle til at overholde dem hele tiden… resten af skoleåret.

Hjælp til at:

• få morgenrutiner – og hjælper hende med at komme op og få et bad og gøre sig klar
• få lavet lektier
• pakke tasken
• tjekke sammen med Cecilie at der er tjek på morgendagens lektier
• komme ud af døren til tiden
• spise måltider struktureret
• komme i seng – ikke nødvendigvis sove – til ordentlig tid
• lave nogle ting sammen (jeg ved selvfølgelig ikke om I gør, men alle fællesting er bonusting for Cecilie)
• skru lidt ned på tiden i tennisklubben, men endelig ikke det hele da det er en stor og vigtig ting for Cecilie, både spillet men også venner og omgivelserne.
• opret evt. et samarbejde med Cecilies lærere og bed dem om at give 14 dags meldinger, til at starte med om hun virker friskere i skolen.

Cecilie er heldigvis glad for hendes klasse. Der er noget uro med en af pigerne i klassen, men omvendt er der heldigvis meget opbakning fra mange af de andre. Så vi er ikke ude i klasseskifte.

Så tænker jeg, pas på med ikke at gøre det hele på en gang men langsomt opbygge nye og vigtige rutiner for Cecilie… og det er vigtigt at de er langtidsholdbare.

Når I begynder at omlægge nogle af jeres strukturer tag hende gerne med på råd, hvad hun kan tænke sig osv osv.

Jeg syntes mor nævnte at Cecilie skal til lægetjek. God ide. Tænker at I skal nævne at det måske ikke er astma det der trykken for brystet men måske stress. Få tjekket vitaminer osv… men mon ikke det er standard hos en læge.

Hvis I skal have ekstra vitaminer… well… jeg er ikke “heksedoktor”, spirituel eller andet, men det er ikke mere end få måneder siden at der var en artikelserie på dr.dk, hvor essensen bottom line var, i forhold til vitaminpiller: I bedste fald skader de ikke! Så vitaminer meget gerne gennem kosten

Det er ikke sikkert Cecilie vil fortælle ovenstående ting til en læge… Blot noget I skal være opmærksomme på.

Pyhh en lang og meget personlig mail. Undskyld hvis det er for personligt og hårdt, det er bestemt ikke ment sådan, men jeg blev og er oprigtig bekymret for Cecilie.

I er velkomne til at ringe hvis I har nogle spørgsmål og jeg er til rådighed any time (næsten 🙂 )