Den normale teenager

Den normale teenager.

 

Alle der på et eller andet tidspunkt har været teenagere i deres liv, kender til følelsen af ikke altid at blive forstået, når man er i denne smukke og udfordrende alder.

Mange af os der har været teenagere, har haft konfrontationer med vores forældre, fordi de ganske enkelt ikke har forstået vores situation på det givne tidspunkt. For nogen af os, unge som voksne, kan disse konfrontationer være voldsomme. Som voksne føler vi, at vi ikke kan komme i kontakt med vores søde barn og som teenager føler man, at de voksne ikke forstår en rygende pind af hvad der foregår…overhovedet.

Så det der er det normale i den normale verden er, at teenagealderen er noget man bare skal igennem, noget med hjernen og noget med hormonerne, ”bare nik og smil så går det nok” Altså at det er normalt, at vi faktisk bliver både 13, 14 osv, bliver gjort til unormalt. Fordi vi som voksne ikke altid forstår, eller helt har glemt, den smukke proces det i virkeligheden er, at bevæge os igennem livets smukke nuancerede faser.

Mange forældre argumenterer med, ”..at jeg var også mærkelig på dette tidspunkt i mit liv..!” som en forklaring på hvorfor man ikke kan kommunikere ordentligt med sit barn.

Man kunne måske i stedet skrive ”…..jeg blev heller ikke forstået på dette tidspunkt i mit liv..!” Hvis dette er udgangspunktet, at man ikke bliver forstået eller ikke forstår en teenager i stedet for det modsatte, normaliseres begrebet teenager.

Tilbage står så manglende viden eller forståelse for det at være teenager. Men det kan man heldigvis søge mange steder.

Teenagere i dag har, som de altid har haft, ekstremt meget brug for forældrenes støtte og opbakning. De er sårbare, de er følsomme, de er sensitive og ikke mindst bekymrer rigtig mange teenagere sig om hvordan de ser ud. Deres kroppe skifter form fra uskyldige børnehylstre og modnes som roser til smukke og livsbekræftende unikke former, på jagt efter deres nye identitet.

Den støtte som forældrene skal give, består i at være der 120%, uden at være der. At bakke op og støtte, uden at det høres. At være medfølende uden at have medlidenhed. At forstå uden at være bedrevidende. At fortælle uden at forklare. At lege uden at lege med. At grine med uden at grine af. Grundlæggende at skabe et rum for vækst uden nogle former for utryghed.

Teenagere skal ikke slippes gradvist fordi de bliver ældre, de skal bare have lov til det deres alder giver dem ret til. De skal, som alle mennesker, have lov til at være nysgerrige

Er der noget teenagere er, så er det nysgerrig på livet. Livet der pludselig kan nydes, forstås og mærkes i nye fysiske former og rammer.

Trygheden, tillid og kærligheden skal være tydelig og markant uden at det kan ses…forstås.

Alle former for ironi og hoveren vil blive misforstået og sarkasme direkte mærkes som mentale slag. Fysiske prik vil blive mærket som grænseoverskridende og langsomt tænde en indre flamme som kan medføre udløsning af et temperaments udbrud.

Fordi de i øvrigt er usikre over den smukke ændring af deres ydre og indre er der mulighed for, at alle ting som kan mistolkes, forstås som et forsøg på at nedgøre, med dertil følgende indre uro. Denne indre uro udmøntes ofte i, at en teenager vender sig ind ad og bliver ked af det, eller ud ad og viser aggressioner.

I disse situationer kan de ikke handle anderledes i forhold til den måde deres følelsesregister er koordineret, og funktioner i hjernen (funktioner som vi alle har) gør at de enten må kæmpe eller flygte.

Det fantastiske ved at vide at teenageren er normal, er at se den gave det giver os. Den mulighed for læring der ligger i dette. Som forældre skal vi i stedet for at lede vores teenagere igennem livet, i stedet guide og støtte vores børn. Sørge for at rammerne er trygge og forståelige og gradvist give tilladelse til udvidelse af teenageterritoriet. I stedet for at fortælle din teenager hvad han eller hun skal, så stil spørgsmål der skaber refleksion og svar. Når teenageren selv finder svaret, bliver også forståelsen givet som en gave.

Brug spørgsmålene til at lede tankerne den rigtige retning og glem aldrig at lytte til de svar der bliver givet. Vores børn er utroligt kloge, og rigtig mange ting unge i denne fantastiske alder siger om livet, er både smukt og rigtigt og ofte filosofisk. Så lad din teenager være din lærer og vær taknemlig over at kunne blive mindet om din egen ungdom. Overvej en gang i mellem hvad du manglede da du var teenager og sørg for, at giv din egen teenager i tifold dette du manglede.

Her er et par få redskaber du kan bruge når du skal kommunikere med din teenager.

Alle mennesker elsker at være i nuet. Flere års hjerneforskning påviser dette, det at være lige i nuet og have det sjovt, er det hjernen holder aller mest af!

Så hvis for eksempel dit barn lige er i gang med en leg og du som forældre kommer og siger ”Stop legen vi skal af sted nu!” Vil dette næsten blive forstået som en krigserklæring fra de voksne.

”Jeg har det topsjovt, jeg leger, jeg griner, det er fedt” sådan kunne det tænkes at teenageren tænker, mærker og føler. Yderligere har hjernen det optimalt og koncentrerer sig kun om dette, at have det godt. Og for ingen mennesker… heller ikke voksne, er det rart at blive revet ud af noget man synes er yderst behageligt.

I stedet kan du som forældre gøre noget andet. Du kan inden I skal af sted, sige til din teenager ”vi skal af sted om 5 minutter” og lidt efter ”… 3 minutter til vi skal af sted…” og ”.. nu er der et minut tilbage” Så er rammen sat og som forældre viser du respekt over for at dit barn har det sjovt, men har også påvist en klar forventning om at legen skal stoppes.

Undgå at bruge ordet ”ikke” alt for meget. Hjernen kan være tilbøjelig til ikke at høre ordet ikke, og dermed kan din kommunikation få den modsatte betydning af hvad du synes den skal have.

Over for alle mennesker og i særdeleshed teenagere er der mulighed for, at ordet ”skal” udløser en ”rasmusmodsat-reaktion” Lige her vil det komme for vidt at beskrive hvorfor det forholder sig sådan. Men undgå videst muligt ordet ”skal” da det bliver modtaget som en ordre, en ordre ofte uden grund.

I læringssituationer er det vigtigt at være klar over forskellige ting. En ting du som teenageforældre kan være 100% sikker på, er at dit barn ikke lærer på samme måde som dig. Læringssituationer kan ofte være konfliktfyldte, dels fordi man måske ikke har fået indarbejdet rutiner der er interessante nok, og dels fordi man som forældre ikke anerkender dette, at vi ikke lærer på samme måde.

Der er påvist mere end 21 forskellige måder der træder i funktion når vi skal lære eller lave lektier. Ved et kendskab til disse, kan du og dit barn komme utroligt meget nemmere igennem en mængde situationer der måske kunne have været anledning til en konflikt.

Det der er aller vigtigst at forstå, er at din og min og alle de andres teenagere er normale. Det som måske nogle gange gør at de, teenagerne, virker unormale er, at vi selv har glemt det at være teenager. Og hvad der måske er endnu mere interessant, vi har ikke viden nok om det at være teenager så derfor gør vi det unormalt.

Hvis du skal lave en spændende og eksotisk ret til gæster du skal have, kigger du i en opskriftsbog. Hvis du skal samle en større indkøbt ting bruger du en manual. Når du skal lære at køre bil skal du tage kørekort…. og det hele virker normalt.

Så gør din ”unormale” teenager en tjeneste. Søg viden, uddan dig og gennem dette vil du få et forrygende forhold til dit barn og ikke mindst, du vil gøre din teenager normal.